Europæisk succes = Hjemlig fiasko?

manchester United vinder Europa League
Synes godt om indlæg

Premier League er overstået og det er silly season i medier. I dag er det dog ikke de sædvanlige transferrygter der skal kigges på, men på om europæisk succes/højt antal kampe er lig med dårlige præstation i ligaen.

Mourinho havde ret i sit klynkeri!

José Mourinho har brugt det meste af sin taletid i den sidste halvdel af sæsonen på at tale om det travle program hans spillere er udsat for. De fleste kritikere af Man Utd og Mourinho affejede kritikken med at det var det sædvanlige tuderi fra “the special one”.

Kigger man på antallet af kampe spillet, så er det tydeligt at de fire hold med flest kampe spillet alle har skuffet i den hjemlige liga. Modsat har vinderne fra Chelsea ikke deltaget i europæisk fodbold og kun spillet 47 kampe. Det er altså hele 16 kampe mindre end United, læg dertil det høje antal af rejsedage som følger med europæisk fodbold. Det samme kan siges om Liverpool, som må forventes at skulle være meget aktive på sommerens transfervindue, da de har brug for en væsentlig større trup. Det bliver derfor ekstra spændende at følge Premier League næste sæson da alle forhåndsfavoritterne skal i Europa.

Manchester United: 63 (6. plads)
Manchester City: 58 (3. plads)
Arsenal: 55 (5. plads)
Leicester: 54 (12. plads)
Southampton: 53
Tottenham: 53 (2. plads)
Chelsea: 47 (1. plads)
Liverpool: 47 (4. plads)
West Ham: 46
Hull: 45
Sunderland: 43
Crystal Palace: 43
Burnley: 43
Middlesbrough: 43
Bournemouth: 41
Swansea: 41
Stoke: 41
Watford: 41
Everton: 41
West Brom: 40

Europæisk tendens?

Med denne hypotese skulle man tro at det gør sig gældende i de andre europæiske klubber også. Kigger man på de holdene som klarede det til semifinalerne er det dog langt fra tilfældet. Her finder man nemlig mesterholdene fra henholdvis Spanien (Real Madrid), Frankrig (Monaco) og Italien (Juventus).

Det giver anledning til et opråb til FA. Det må være både i FA’s og alle engelske klubbers interesse at man klarer sig godt internationalt. Flere managers end Mourinho har påpeget det flere gange, at det må være i bedste engelske interesse at kunne tilpasse det hjemlige program bedre til at imødekomme klubbernes individuelle programmer.

Klubberne selv bærer selvfølgelig også en del af skylden. Midler til indkøb og lønninger er det mindste problem i verden for samtlige klubber i Premier League, så at man ikke formår at samle en gruppe af spillere som kan gennemføre en hel sæson på højt niveau er også under kritik.

Premier League snart kun 4. bedste liga

Spørger man englænderen på gaden om hvilke liga som er bedst i verden, så skal man ikke vente mange sekunder før han spytter ud “Premier League”. Den selvforståelse er dog noget skæv når man kigger på koefficienterne for de enkelte lande. Her ses at England er næsten 30.000 point efter Spanien, og selv den haltende Serie A har næsten overhalet Premier League. (Danmark kan desuden findes på en øjeblikkelig 18.plads)

fodbold blog, fodboldblog
Kilde: http://www.bold.dk/rangliste/uefa_koefficienter_for_lande/

Related posts

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment