4 årsager til Uniteds sejrsstime

Fodboldblog, fodbold blog, footbloggers
Synes godt om indlæg

Manchester United har endelig fundet rytmen og det gode spil frem, og har nu vundet 6 kampe i træk i Premier League og er ubesejret i hele 13 kampe i træk på tværs af alle turneringer. Jeg tager her et kig på de årsager, jeg mener har haft størst betydning for de røde djævles fremgang.

Endelig er den rette midtbanekonstellation fundet!

Carrick, Herrera og Pogba! Den nye midtbanetrio er for mig den største enkeltstående faktor til at United har fået gang i spillet.  Mourinho har langt om længe fundet den optimale midtbanekonstellation. Ikke mere Fellaini, jeg har lyst til at sige, aldrig mere Fellaini, men det er midtbanetruppen desværre for tynd til.

Carrick, Herrera og Pogba supplerer hinanden utrolig godt. Carrick har en fantastisk placeringsevne og rutine, så han dækker godt af foran forsvaret og sørger for at United sjældent bliver fanget i ubalance. Herrera har et stort løbepensum og er den midtbanespiller i Premier League med flest interceptions(53) foran spillere som Kante(48) og Kouyaté(45). Samtidig er Herrera også den midtbanespiller med tredjeflest afleveringen i Premier League, kun overgået af sin midtbanemakker Pogba og Henderson fra Liverpool. Carricks og Herreras arbejde har gjort det muligt for den tilbagevendte Pogba at vise sit enorme potentiale. Pogba er trådt i kraft som den playmaker vi allesammen vidste han kunne være. Det er både blevet til flere assist og ikke mindst vigtige scoringer, senest med det sene matchwinner mål mod Middlesbrough. Samarbejdet med Zlatan i front er også begyndt at fungere, og når to af Premier Leagues absolut bedste spillere får en indbyrdes forståelse, så kan det kun blive godt.
Kilde: www.premierleague.com/stats/top/players/interception

Zlatan bomber

35 år har absolut ikke vist sig som en hindring for det svenske ikon. Kritikerne var endnu engang efter Zlatan inden sæsonen og i hans mindre scoringskrise tidlig i sæsonen, men endnu engang har Zlatan modbevidst sine kritikere. 13 mål er det blevet til i Premier  League, hvilket kun er overgået af Costa med 14 mål. Det er også meget imponerende at den store svensker spiller 90 minutter i stort set alle kampe i det meget tætte kampprogram.

Vil du se alle Zlatans 18 mål for United, så kig med inde på eatsleepfodboldrepeat.dk blog.

Følg linket her: http://eatsleepfodboldrepeat.dk/2017/01/03/det-var-zlataaans

Umage par i midterforsvaret

Et succesfuldt midterforsvar bestående af Marcos Rojo og Phil Jones var nok det sidste alle fodboldeksperter havde regnet med. Rojo har siden sin start i United ikke spillet mange gode kampe og har gjort sig mest på venstreback, men det er pludselig vendt for den hidsige argentiner. Rojo har brugt sin aggressivitet positivt og vinder utrolig mange dueller. Jones viste i starten af sin United karriere et stort potentiale, men siden debuten i 2011 har han stadig spillet under 100 kampe for United. Det skyldtes enorme skades problemer, og jeg regnede det næsten som sikkert at hans United karriere var forbi. Det har været fedt at se hans kompromisløse forsvarspil tilbage i bagkæden.

Smalling og Bailly startede sæsonen som de sikre valg, så nu er det op til dem at bevise at de skal have chancen igen. Det er godt med noget konkurrence i midterforsvaret, og med det tætte kampprogram skal der nok blive brug for alle mand.

Nemme modstandere

Træerne vokser ikke ind i himlen for United endnu. Den flotte sejrsstime blev startet mod Tottenham, men ellers har den stået på sejre mod nogle af de mindre hold i ligaen. Kampene har været mod Crystal Palace(ude), West Bromwich(ude), Sunderland(hjemme), Middlesbrough(hjemme) og West Ham(ude). Dermed ikke sagt, at det ikke er en flot bedrift, men det er også det som kræves for at komme i spil til top 4 i år.

Hvor mange point har United indhentet med sejrstimen?

Chelsea – 3 point

Liverpool – 4 point

Tottenham –  3 point

Manchester City – 6 point

Arsenal – 8 point

Related posts

One Thought to “4 årsager til Uniteds sejrsstime”

  1. Kan afsløre at en gammel favorit har sneget sig med på listen 🙂

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment