Uafgjort koster godkendt sæsonstart for Manchester United

De Gea, Smalling, Jones
Synes godt om indlæg

Manchester United satte 2 vigtige point til i mesterskabskampen med deres uafgjorte resultat mod bundholdet Stoke. Det efterlader United på 6. pladsen med 13 point og samlet set en ikke godkendt sæsonstart.


Hvad er status ved landskampspausen?

Siden Uniteds 3 nederlag på stribe har formkurven været opadgående med 3 sejre på stribe. Tager man et tættere kig på de 3 sejre har det dog ikke været lige overbevisende i hver kamp. Det startede med en 3 – 1 sejr i League cuppen over League 1 holdet Northampton. United stillede op med en del reserver og vandt en rimelig sikker sejr uden at imponere. Herefter fulgte vel den bedste kamp for United i årets sæson, nemlig 4 – 1 sejren over sidste års mestre fra Leicester. Sejren blev grundlagt af 4 scoringen i første halveg, hvoraf hele 3 scoringer faldt efter dødbolde. Positivt var det også at Poul Pogba endelig fandt vejen til netmaskerne. Mod Zorya skulle der rettes op på nederlaget til Feyenoord i den første Europa League kamp. Mourinho lavede enkelte ændringen til kampen, bl.a. bragte han Fellaini – Pogba konstellationen tilbage. Endnu en gang viste den konstellation sig at være elendig, så det må absolut være sidste gang at den tages i brug. Kampen endte med en heldig/kedelig 1 – 0 sejr til United.

På papiret var det selvfølgelig 3 sejre i træk og panikken var afværget, nu skulle der blot hives en sikker hjemmesejr hjem mod Stoke. Stoke er kommet virkelig skidt fra start og havde kun 2 point efter de første 6 Premier League kampe. Til start havde Mourinho valgt en stærk startopstillingen med de formstærke spillere Mata, Herrera, Blind og Rashford. Spillet var kampen igennem da også ganske godt, og det var tæt på i flere omgange. Bl.a. må Zlatan og Lingaard ærgre sig over ikke at komme på måltavlen. Den store forløsning kom dog efter 69 minutter da Martial på flotteste vis sparkede bolden i kassen fra kanten af feltet. Lige som de fleste United supporters tænkte at sejren var hjemme dukkede den tidligere Liverpool spiller Joe Allen aka the welsh Pirlo op og fik fumlet bolden i kassen efter en situation hvor De Gea så mere end tvivlsom ud. Sejr blev jagten i overtiden, men det forblev ved 1 – 1 på trods af en gigant chance til Pogba.


Godt og skidt for United

Lad os starte med de gode nyheder for United. Flere spillere har markeret sig flot på det sidste og har erobret en plads i startopstillingen. Mata har startet inde i 3 af de sidste 4 kampe og har vist flot spil, fight og mål. Mata har været dømt ude hele sæsonen, så det er flot at se at han har kæmpet sig tilbage i startelleveren. Ligeledes har Herrera spillet sig tilbage på holdet, hovedsageligt i rollen ved siden af Pogba. Det har allerede vist sig som en langt bedre mulighed end at spille med Fellaini. Til sidst skal nævnes Rashford som bare fortsætter med at imponere. Han er lynhurtig, pågående og målfarlig. På trods af at favoritpositionen er optaget af Zlatan har Rashford alligevel formået at spille sig i startopstillingen.

Af negative ting kan nævnes et hullet forsvar, kaptajn Rooney, Mkhitaryans skader. At forsvaret ikke for alvor har fungeret i år kan overraske en smule. Mourinho er garant for at kunne organisere et forsvar og spillerne har på papiret gode egenskaber. Der har dog været flere koncentrationssvigt, som har kostet mål og point. Kampen om venstrebacken er mere åben end forventet, da Mourinho mener at Shaw skulle have gjort det bedre i nogle kampafgørende situationer. Shaw har desuden været ramt af en mindre skade, som har gjort det svært for ham. Derfor har både Rojo og Blind med blandet succes også fået chancen på pladsen.
Et af de største spørgsmåltegn i United truppen er om kaptanjen Wayne Rooney skal starte inde eller ej. Rooney har stået svagt i lyset i flere kampe og er på det sidste gledet ud af startopstillingen. For mig at se er Rooney også svær at placere. Hvad er egentlig hans bedste plads på holdet? På 10er positionen bringer han i mine øjne ikke nok offensivt, 9er rollen er optaget af Zlatan og derefter Rashford, så hvilke positioner er tilbage på holdet? For mig at se kan han få chancen ved siden af Pogba, da United endnu ikke har fundet en optimal makker. Ser Mourinho ikke Rooney i denne rolle, så vil jeg mene at han skal starte på bænken..

En sidste ting som kan give bange anelse er Mkhitaryan. Mkhitaryan har indtil videre kun fået 1 kamp i startopstillingen og her blev han hevet ud efter 45 minutter. Der har både været skader og dårlig form involveret, men det er rigtig bekymrende når man ser på hans meget skadesplagede fortid i Dortmund. Har United muligvis købt katten i sækken her?


Status i Premier League

Uniteds 13 point efterlader dem som skrevet på en 6. plads. Hvad værre er, så har de direkte konkurrenter formået at samle væsentligt flere point. United har henholdsvis 5 point op til Manchester City, 4 point til Tottenham, 3 point til både Arsenal og Liverpool og deler pointantal med Chelsea. Efter et forholdsvist let startprogram kan Mourinho og United ikke være tilfredse med den udvikling.


Kommende kampe

Pga. landskampspausen har United et godt stykke tid til næste kamp, derefter venter et utrolig hårdt og tæt kampprogram i resten af oktober måned. Den står på 5 kampen på bare 12 dage. Kampprogrammet ser således ud i den resterende del af oktober:

17. oktober – Liverpool vs Manchester United
20. oktober – Manchester United vs Fenerbahce
23. oktober – Chelsea vs Manchester United
26. oktober – Manchester United vs Manchester City (League Cup)
29. oktober – Manchester United vs Burnley


Bliv fodboldblogger på footbloggers.dk – Det er gratis at oprette din egen blog og  du får hjælp til opsætning + fri blogsupport.

⇒ Læs mere om at starte din egen blog her


 

Related posts

One Thought to “Uafgjort koster godkendt sæsonstart for Manchester United”

  1. Det er for tidligt at kalde det krise endnu, men de næste kampe i ligaen skal flaske sig, så United ikke allerede kommer for mange point bagud de andre favoritter. Med Liverpool og Chelsea på udebane i de to næste PL kampe er der pres på..

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment