Sådan står Manchester United efter sommerens transfervindue

Synes godt om indlæg

José Mourinho meldte tidligt på sommeren ud at Manchester United ville hente 4 forstærkninger til truppen. Det er gået præcis som den nye manager spåede, og det har set udefra virket til transfervinduet er gået præcist som håbet. Tidligere transfervinduer har været præget af panik før lukketid, men årets 4 handler blev alle lukket inden starten på årets Premier League. Det tager jeg som et meget positivt tegn og det tyder på et godt samarbejde mellem med Mourinho og Woodward.

 

Forstærkninger til startopstillingen

Transfervinduets 4 forstærkninger ser alle meget gennemtænkte ud og det er tydeligt at det er Mourinho selv som har været med til at udpege spillerne. Der er tydeligvis blevet set med i sidste sæson og vurderet hvor holdet trængte til en overhældning.

Til forsvaret er hentet brølstærke Eric Bailly, som for mig var en noget ukendt spiller. Bailly har dog allerede markeret sig som kampens spiller i flere kampe og bringer en meget savnet aggressivitet tilbage til United forsvaret. Han har udover sin styrke også en imponerende fart og godt hovedspil. Kort opsummeret er Bailly et monster i nærkampende. Mourinho er kendt for at spille med store og stærke forsvarsspillere, så Bailly er uden tvivl tiltænkt en rolle ved siden af Chris Smalling som har imponeret i de foregående sæsoner. Blind havde dog også en imponerende sæson sidste år og er startet stærkt ud i år. Det skal blive spændende at følge Uniteds bagkæde i år med en tilbagekommen fra Luke Shaw og en Valencia i absolut topform.

At Poul Pogba vender hjem til Manchester United er vidst ikke gået nogens næse forbi. Transfersagaen har nærmest stået på siden Pogba pakke sine ting og smuttede til Juventus. Juventus gjorde uden tvivl århundredes handel da de i sin tid snuppede Pogba fra United, men jeg er på ingen måde ærgerlig over at United har hentet Pogba hjem igen. Transferens størrelse kan naturligvis diskuteres, men det er også sjældent at man har muligheden for at hente en spiller med Pogbas alder og kvaliteter til en plads hvor man så tydeligt har brug for det. Pogba kommer med garanti til at dominere på Uniteds centrale midtbane i mange år fremover. Midtbanen har i flere sæsoner skreget efter noget dynamik og en spiller som kan noget boks-til-boks, og jeg vil mene Pogba er skræddersyet til den position.

Med indkøbet af Henrikh Mkhitaryan får offensiven i store træk en yngre og bedre udgave af Mata. Mkhitaryan kan som Mata spille både på højrekanten og i 10er positionen. Mata præsterede ok i forrige sæson med 6 mål og 5 assists i ligaen og er da også en populær spiller i truppen og blandt fansne, men Mkhitaryan landene på 11 mål og 15 assists og endda i færre spillede kampe. Når Mkhitaryan rammer topformen bliver samarbejdet med Ibrahimovic især spændende at følge.

Manchester United noterede sig kun for sølle 49 mål i sidste sæsons Premier League. Det er med længder det ringeste i mange år og kun 1 mål mere end Sunderland som kun overlevede med nød og næppe. Det bringer os videre til Uniteds sidste signing Zlatan Ibrahimovic. Den store svensker har allerede vundet 6 Serie A tiltler, 1 La Liga titel, 4 Ligue 1 titler og 2 æresdivisions titler, så det er bestemt en spiller der er vant til at vinde. Zlatan bringer et kæmpe vinderinstinkt og vil forhåbentlig være med til at udslette den taberkultur der har været i United siden Ferguson stoppede. Zlatan hæver uden tvivl en fyrstelig hyre, men ankom på en fri transfer fra Paris, så det er noget af et scoop Ed Woodward og Mourinho har gjort her. De vanvittige 38 ligamål fra forrige sæson viser at Ibrahimovic på ingen måde er færdig på topniveau selvom han runder 35 år i oktober. Starten har da også været lovende med 4 mål i ligeså mange kampe, heriblandt et som matchvinder i Community Shield mod sidste års vindere fra Leicester City.

Hvem er røget ud?

Ingen væsentlige profiler har forladt United i transfervinduet. Mest markant er vel udlånene af de tre store talenter Januzaj, Pereira og Bortwick-Jackson som er blevet udlånt til henholdsvis Sunderland, Granada og Wolverhampton. Her kan alle tre forhåbentlig få spillet noget førsteholdsfodbold og få forløst deres store potentiale. Derudover er også Tyler Blackett blevet udlånt til Reading og James Wilson til Derby.

Af permanente skifter er Varela blevet solgt til Frankfurt, Donald Love og Patrick McNair til Sunderland og Will Keane til Hull.

Er det nok til at kæmpe med om titlen?

Ja – er det korte svar. Jeg tror på at Mourinhos nye mandskab har en realistisk chance for at kæmpe med i den absolutte topstrid. Jeg tror på at det samlet set er de helt rigtige forstærkninger der er hentet, og at de er hentet på de positioner hvor der var mest brug for det. Om det er helt godt nok til at løbe med titlen er svært at spå om, da også Manchester City og Chelsea ser rigtig stærke.  Årets Premier League bliver i det hele taget vanvittig spændende at følge og der er vel en 8-9 klubber som sagtens kan tillade sig at drømme om mindst den Champions League givende 4. plads.

Vil du også skrive blogindlæg om dit favorit hold? Læs hvordan du hurtigt kan komme igang her.

Related posts

3 Thoughts to “Sådan står Manchester United efter sommerens transfervindue”

  1. Føler at United er det hold der har forstærket sig bedst i Premier League!! Deres transfervindue kunne ikke være gået bedre i min optik… Zlatan “gratis” er et scoop og Pogba er alle pengene værd hans kvalitet og alder taget i betragtning. Mkhitaryan ser jeg lidt som en spiller der har 50/50 procents chance for at slå igennem, da han har det med at falde i niveau i perioder, men rammer han topniveauet og kan han stå for det store pres i Premier League kan han helt sikkert blive en offensiv gevinst, specielt i de slags kampe hvor United i sidste sæson havde svært ved at finde den sidste målgivne aflevering eller scoring. Jeg kendte heller ikke Eric Bailly inden sæsonen startede, men han virker stærk indtil videre… Hvordan ser din ideal opstilling egentlig ud?

  2. Tror du på, at Mkhitaryan kan slå sig helt fast i startopstillingen med tanke på hans første par kampe?

  3. Altså ved heller ikke helt med Mkhitaryan. Han kommer med nogle utrolig gode sæsoner i ryggen fra Dortmund af, men mener også at Kagawa netop var blevet årets spiller da United købte ham fra Dortmund af.. Umildbart er ideal opstillingen De Gea, Shaw, Smalling, Bailly, Valancia, Pogba, Fellaini/Snederlein, Mkhitaryan, Rooney, Martial, Zlatan i en 4-2-3-1 formation

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment