Se hvem der går videre til kvartfinalerne

Fodboldblog, fodbold blog, EM 2016
Synes godt om indlæg

Gruppespillet er overstået og de 8 dårligste hold har forladt europamesterskaberne 2016. Ingen af de store favoritter har hidtil måtte lade livet, men det bliver der lavet om på i 1/8 delsfinalerne. Der er flere store 1/8 delsfinaler i vente, men højdepunktet bliver selvfølgelig de forsvarende mestre fra Spanien mod Italien.

 

Hvem går videre til kvartfinalerne?

Mangler du et par gode spiltips til 1/8 delsfinalerne, så gennemgår jeg nu kampene, så du kan have dine tipskuponerne klar til kampene.

Schweiz vs Polen X
Spilles lørdag d. 25 juni kl 15:00

To meget lige hold møder her hinanden. Både Schweiz og Polen er sluttet som toer i deres puljer med henholdsvis 5 og 7 point. Schweiz har i deres i pulje spillet uafgjort med Frankrig og Rumænien og vundet en kneben sejr over Albanien. Holdet har på ingen måde sprudlet og huskes vel mest for de mange ødelagte trøjer i kampen mod Frankrig. Defensiven har dog set fornuftig ud, så jeg tror også på en målfattig kamp i denne runde. Polen har heller ikke vist så gode offensive takter. 7 point er selvfølgelig godkendt, men 6 af pointene er kommet på en lidt billig baggrund. Holdets store stjerne og anfører Robert Lewandowski har endnu ikke vist sin målfarlighed. Jeg tror ikke 0-0 er et helt urealistisk bud i ordinær spilletid. Der skal dog findes en vinder og her tror jeg på at Polen trods alt får sneget sig videre til kvartfinalen.

888sport.dk
3.15 Schweiz – 3.0 X – 2.7 Polen

Wales vs Nordirland 1
Spilles lørdag d. 25 juni kl 18:00

Det går forrygende for de britiske hold ved årets EM. Alle fire hold har klaret sig videre til 1/8 finalerne og nu skal de 2 debuterende hold Wales og Nordirland krydse klinger. Det bliver et brag af en kamp på tilskuerpladserne. Inde på banen må det forventes at Wales tager teten. Wales ført an af Gareth Bale har spillet et rigtigt fornuftigt EM indtilvidere. 2 sejre og et knebent nederlag er det blevet til. Bale har indtil nu scoret et mål i hver kamp og jeg tror han fortsætter stilen mod Nordirland. Nordirland gik videre på sidste mandat som de fjerde bedste treere. De tabte som forventet til de to store hold fra Tyskland og Polen, men leverede en artig overraskelse mod Ukraine, hvor de vandt ganske sikkert 2-0. Jeg tror dog at kampen mod Wales bliver det sidste vi ser til Nordirland i denne omgang. En Wales sejr på 2 mål virker sandsynlig. En ekstra bonus ved kampen er at vi endnu en gang får set de nordirske fans levere “Will Grigg’s on fire”.

888sport.dk
2.0 Wales – 3.05 X – 4.5 Nordirland

Kroatien vs Portugal 1
Spilles lørdag d. 25 juni kl 21:00

Inden EM ville man nok have haft Portugal som favorit til denne kamp, men sådan er det ikke længere. Kroatien har spillet 3 rigtig gode kampe under EM, dog med undtagelse af de sidste 10 minutter mod Tjekkiet. Comebacket mod Spanien med et reservepræget hold var meget imponerende, især Ivan Perisic imponerede med både mål og assist. Portugal slutter deres gruppe som treer efter miniputterne fra Ungarn og Island efter 3 uafgjorte kampe. Gruppen lignede på forhånd “A walk in the park”, men en uskarp Ronaldo og generelt tvivlsomt spil har gjort at Portugal nu sniger sig videre på 3. pladsen. Det skal dog siges at Portugal har været en anelse uheldige ikke at vinde en kamp endnu. Det ligner Portugal skal gå sejrsløse fra dette EM, da Kroatien forsætter deres gode spil og sender Ronaldo og co ud.

888sport.dk
2.45 Kroatien – 3.15 X – 3.0 Portugal

Frankrig vs Irland 1
Spilles søndag d. 26 juni kl 15:00

Hjemmebaneholdet fra Frankrig er kæmpe favoritter mod Irland i 1/8 finalen. Frankrigs gruppespil var ikke helt uden problemer og de blev reddet af et par sene scoringen undervejs. Frankrig endte dog ud med 7 point og en rimelig sikker 1. plads i gruppen foran Schweiz. Payet har lidt overraskende været den bedste spiller på det franske hold. Payet der også har haft enorm succes i West Ham i år har således styret den franske offensiv og spredt om sig med både mål og assister. Den franske defensiv har indtilvidere ikke været presset for alvor og bliver det næppe i denne kamp. Irland gik videre efter et sent mål mod Italien som de dermed besejrede 1-0. Et flot resultat af Irland, men de skal nok prise sig lykkelige for at Italien intet havde på spil. Jeg forventer at Frankrig får mere gang i deres angrebsspil og vinder over Irland med et par mål.

888sport.dk
1.43 Frankrig – 4.0 X – 10.0 Irland

Tyskland vs Slovakiet 1
Spilles søndag d. 26 juni kl 18:00

Her finder vi nok rundens største favoritter. Tyskland har fået 7 point i sine gruppekampe uden på nogen måde at spille sig helt ud. Det ligner at det tyske mandskab har meget mere at byde på, og tror at det vil være tydeligt at der er mere på spil i denne kamp. Offensivspillerene og især topscorerfavoritten Thomas Müller har ikke kunne få det til at svinge 100 procent endnu, men Tyskland plejer at spille sig op i løbet af turneringen. Slovakiet smutter videre på 3. pladsen fra deres gruppen efter nederlag til Wales, sejr over Rusland og en lidt heldig uafgjort mod England. Det er tydeligt at det er holdets største stjerne Marek Hamsik fra Napoli som er holdets største trussel. Martin Skrtel fra Liverpool ser utrolig langsom ud og resten af det slovakiske landshold virker i bedste fald rimelig middelmodigt. Det bliver en klar tysk sejr på 2-3 mål.

888sport.dk
1.43 Tyskland – 4.15 X – 8.5 Slovakiet

Ungarn vs Belgien 2
Spilles søndag d. 26 juni kl 21:00

Belgien går ind til kampen mod Ungarn som store favoritter. Efter en dårlig start mod Italien har Belgiens mange stjerner rejst sig igen. Belgien kørte Irland over 3-0 bl.a. på 2 mål af Lukaku, som har været en målsluger de sidste par år i Premier League. En lidt nervøs kamp mod Sverige endte med at blive afgjort på en belgisk kontra. Kan de belgiske stjerner som Hazard, De Bruyne og Lukaku for alvor finde formen nu, så bliver det ikke en sjov kamp for Ungarn. Ungarn må dog komme ind til kampen med masser af selvtillid efter at have vundet deres gruppe foran Island, Portugal og Østrig. Grundlagt af en flot sejr i første runde mod Østrig har Ungarn fortsat med at imponere og spillede en vild kamp mod Portugal som endte 3-3. Det ungarske hold har ikke de store profiler, men værd at nævne er anfører Balázs Dzsudzsák som scorede to (lidt heldige) mål mod Portugal. 40 årige Kiraly i sine unikke grå sweatpants er også gået hen og blevet en anelse kult under årets slutrunde.

888sport.dk
7.0 Ungarn- 3.55 X – 1.6 Belgien

Italien vs Spanien 1
Spilles mandag d. 27 juni kl 18:00

Det bliver 1/8 finalernes helt store kamp når giganterne fra Spanien og Italien ramler ind i hinanden! Spanien var flyvende i deres første 2 gruppekampe, men dummede sig gevaldigt mod Kroatien i deres sidste gruppekamp. De havde helt sikkert gerne taget Kroatiens kamp i stedet for Italien. Spillet har til tider ser godt ud, især da de scorer et kongemål mod Kroatien, men bærer også præg af de lidt ærgerlige dyder ved spansk fodbold. Nemlige det konstante boldskubberi hvor bolden blot cirkuleres rundt i egne rækker uden det helt store formål. Når forsvaret hedder Barzagli, Bonucci og Chiellini , så tror jeg de spanske spillere får mere end svært ved at trille bolden helt ind over målstregen. Italien sikrede hurtigt førstepladsen i deres gruppen efter sejre mod Belgien og Sverige. Især i første kamp mod EM-outsiderne fra Belgien var Italien godt spillende. Ledet af det utroligt rutinerede midterforsvar og Buffon på målet ser den italienske defensiv skræmmende god ud. Jeg tror det er nok til at sende Spanien ud af EM, i hvad jeg forventer bliver en meget tæt kamp.

Læs mere den italienske udgave af BBC her: Gør det nye BBC Italien til EM favoritter?

888sport.dk
4.3 Italien – 3.05 X – 2.15 Spanien

England vs Island 1
Spilles mandag d. 27 juni kl 21:00

Sensationen fra Island skal møde Premier League stjernerne fra England. Det ligner på forhånd Davids kamp mod Goliat, men alle ved hvordan det endte. At Island overhovedet er med til EM bl.a. på bekostning af VM 3erne fra Holland er allerede kæmpe stort. Island har fightet sig gennem deres tre gruppekampe. Det har ikke været specielt kønt, men Island har vist at mandsmod kan bære et hold rigtig langt. England har med uafgjort mod Rusland og Slovakiet og en smal sejr over Wales gået videre på anden pladsen i deres gruppe, altså bagved lillebror fra Wales. England har til tider spillet god offensiv fodbold, men på trods af mange varme angribere har de ikke formået at score nok mål til at afgøre kampene. I 0-0 kampen mod Slovakiet var det nærmest rystende at de ikke fik puttet bolden over målstregen.
Det ligner dog at det islandske eventyr ender mod England. Jeg tror ikke det bliver en nedslagtning, men England viser sig nok for stærke og går videre i denne kamp.

888sport.dk
1.57 England – 3.6 X – 7.0 Island

De skal møde hinanden i kvartfinalerne!

Holder mine forudsigelser stik, så munder det ud i følgende kvartfinaler:

Polen vs Kroatien

Wales vs Belgien

Tyskland vs Italien

Frankrig vs England

Det er værd at lægge mærke til at mange af forhåndsfavoritterne er endt i samme halvdel af lodtrækningen. Det betyder at hold som Spanien, Italien, Frankrig, England og Tyskland skal møde hinanden indbyrdes inden finalen. Dermed ser finalen ikke helt urealistisk ud for hold som Belgien, Kroatien, Portugal eller måske debutanterne fra Wales.

 

Related posts

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Leave a Comment